Genberegning
Svar og spørgsmål på genberegning
Folketinget har vedtaget reglerne om genberegning, og vi er som leasingfirma derfor forpligtet til at genberegne alle vores firmabiler. Genberegningen af firmabiler skal finde sted senest tre måneder efter datoen for indregistrering.
De første tre måneder bliver du således beskattet af den kontraktuelle beskatning af din firmabil, og herefter bliver du beskattet af den genberegnede værdi.
Da firmabiler ofte kan indkøbes med flådetilskud, er reglerne tilsigtet, at man som firmabilsbruger beskattes af bilens simulerede nyværdi.
Når bilen genberegnes, tages der udgangspunkt i online annoncer på det danske brugtbilsmarked for at finde sammenlignelige modeller. Et sæt af biler udgør sammenligningsgrundlaget, hvor søgekriterierne er mærke, model, motorvariant og udstyrsvariant. Derudover bliver der søgt på relevante kilometer og årgange, så bilerne er så identiske som muligt, når beregningen foretages.
Det kan som tommelfingerregel siges, at beskatningsværdien efter genberegning ca. er det samme som markedsprisen på de sammenlignelige biler i markedet tillagt et tillæg på 6 % til SKAT for at tilbagediskontere værdien til nyprisen.
Der er mange forhold, der spiller ind i forhold til genberegningen. Drivlinjer, nye modeller, lange leveringstider. Mængden af udstyr m.v. sammenlignet med salgsannoncerne på markedet er alt sammen med til at påvirke, hvordan genberegningen falder ud. Vores erfaring er, at du som udgangspunkt skal regne med en højere beskatning efter de tre måneder.
Det nye beskatningsgrundlag efter genberegningen opdateres automatisk i vores rapporter.
Vi sidder klar til at rådgive dig om genberegning af firmabiler, så tøv ikke med at kontakte fx via vores kontaktformular.
Akut brug for vejhjælp, kontakt:
Tlf.: 70 15 15 47
info.dk@alphabet.com